Flere ting i forhold til Astana...
Først og fremmest virker det som et elendigt organiseret hold. Hvis jeg skal være ærlig virker det ikke til at holdkammeraterne rigtigt tror på Fuglsang (måske Cort undtaget) og det kan jo være derfor de ofte sidder og blafrer lidt rundt omkring. For meget hårdt arbejde for en 6.-7.plads. Det kan jo være ledelsen rent faktisk prøver at få holdet til at arbejde “rigtigt” for Fuglsang, men mislykkes.
Det bringer mig til mit næste punkt. At melde ud at man ikke kun satser på at få Fuglsang så højt op på podiet som muligt, er da at skyde sig selv i foden. Ledelsen kan da godt have en ambition om at prøve at vinde en etape eller to, men at tro at holdet arbejder max for Fuglsang, når de har meldt ud at man også satser på etaper er da elendig ledelse. Enhver er jo sig selv nærmest og der er jo ingen der går dybere end dybt for en anden, hvis de så selv mister chancen for en potentiel sejr dagen efter. Det sker jo kun, ens eget “håb” er slukket og det man har tilbage, er at tage en aktie eller to i en andens præstation. Især, fordi det hurtigt kan virke som en dårlig cirkel (vil ikke bruge ordet ond), at hvis du er rigtig god og går rigtigt dybt og Fuglsang slår de andre, så er det helt udelukket du får lov dagen efter. Mens du måske får muligheden, hvis du sparer dig lidt, Fuglsang bliver isoleret og taber klassementet. Det var ikke helt det der skete og det er jo nok ikke bevidst, men jeg så ikke et helt Astana hold der kørte sig fuldt ud, da Fuglsang blev sat. Det var Lutsenko der manglede 2% for at var lykkkedes med at hente feltet igen.
Når dét så er sagt, så kan Fulgsang, såfremt han kører lige op med Thomas på de resterende etaper (hvilket jeg ikke ser som så sandsynligt), så kan han jo sagtens ende i top-3. 2 min efter vinderen er som regel nok til et podie. Men kan han køre lige op med Thomas på bjerge og enkeltestarter, er Fuglsang sandsynligvis stærkere end Thomas og kan potentielt vinde det hele. Han skal køre fra movistar drengene på enkeltstarten og håbe på de er lidt ustabile i bjergene, satse på Yates får en enkelt dårlig dag og håbe at Thomas sætter Bernal så meget på plads at han “med vilje” taber tid nogle dage.
Eller være med i et udbrud der kører hjem med et kvarter..