Nu kommer der nok et naivt spørgsmål. Men jeg har aldrig kørt i flok. Cykler altid alene. Så jeg har altid undret mig over, hvorfor det mon er, at det angiveligt skulle være en så stor fordel at køre på jul af andre....
Jeg kan sætte mig ind i, at hvis der er strid modvind, kan de tage en del af vinden. Men hvad med i med- eller sidevind? Betyder det også noget særligt der? Og hvad med opad bakke, der burde det vel næppe have så meget at sige eller hvad? Og alligevel ser man på bjergetaperne hjælperyttere sidde og trække. Men det er måske mere for at få en udskillelse i feltet, at de ligger og fører opad bjerget?
Jeg var dog ude og køre en tur oppe på Skagen i min sommerferie (et smukt, men også lidt trivielt område at cykle, fordi man kan stort set kun køre mod syd - og der er ingen bakker deroppe!). Pludselig kom der en mand omkring de 50, der åbenbart ville køre om kap med mig. Så det endte med at vi fulgtes ad i 10-12 km. og skiftedes til at føre. Der kunne jeg faktisk godt mærke, at jeg kunne holde en lidt højere hastighed, mens vi lå og trak hinanden. Pludselig kørte jeg en 2-4 km. i timen mere, end jeg ellers gjorde. Så der er sikkert noget om snakken med, at det er nemmere at køre i flok. Spørgsmålet er så bare, om der også er en psykologisk faktor i det. Altså at man pacer hinanden og giver den mere gas, når man kører med og mod andre...