Ikke en punktering, men hvor var jeg da glad for at jeg havde et minitool med, og fik lov til at bruge det for første gang i flere år. Var på vej ind i en by i går hvor der skulle være optog. Det sædvanlige med at fodgængerne overhovedet ikke overvejer at se hvor de går, pludselig er jeg bag nogle, jeg afventer at kunne komme forbi, så stopper de pludselig, alle veje blokeret. Jeg har nye pedaler på, er skiftet fra Crankbrothers MTB til SPD-SL, og jeg får ikke klikket ud - bom, tipper til venstre.
En kvik bemærkning om at de skal se sig for, og så afsted, for at finde ud af at sadlen sidder skævt. Kunne ikke rettes ved håndkraft, tak til minitool'et for hjælpen
Umiddelbart er jeg egentlig bare sur på mig selv for at jeg troede at jeg kunne håndtere situationen, jeg skulle bare være kørt ud til alle bilerne, som alligevel sneglede sig afsted.