Hej Danni.
Nu skriver du ikke om der er tale om 5-6-7-8-9-10-11 eller sågar 12 speed, men hvis vi nu antager at du tale om 10 speed, så fungerer det sådan her:
(NB! Gearing er for nogle en religion, men i praksis er det blot lidt matematik. -Og rent funktionelt, skal du køre i det gear, du føler dig tilpas i)
Den nuværende gearing er det, der i daglig tale kaldes en Compact. De blev "opfundet" i midten af '90 og er rent praktisk en samling gear med en lidt større spredning end de tidligere anvendte gearinger. Det betød meget for de, der gerne vil køre i meget varieret terræn. F.eks. kan man tage en tur sydpå uden at skulle tænke så meget over, om man kan komme op ad Alpe d'Huez.
53/39 (som jeg bl.a. selv kører) er en konventionel racer-gearing. Inden 53, hed den gerne 52/42 (og det var dengang vi kørte 5- og 6-kranse).
En gearing udregnes som (27antal klingetænder)/(antal kranstænder) og er et enhedsløst tal, der lidt intetsigende udtrykker gearets størrelse eller "tyngde", om du vil; jo højre tal, jo tungere er det at træde. Ved en given kadence vil du køre hurtigere i det høje gear.
Der findes et hav at gear-udregnere og tabeller på nettet, så bare på dem.
Hvis du ikke skal køre i andet end det, vi har herhjemme, så er den nye gearing helt tilstrækkelig. Med din ansatte gennemsnitsfart får du så nok ikke brug for de små møtrikker, men lad det nu ligge.
Da der er hhv. 50-34 = 16 og 53-39 = 14 tænders forskel på de 2 setups, vil det føles som om der er mindre spredning i den nye gearing, hvilket - hvis man ikke er i yderpunkterne - giver bedre mulighed for at føle sig tilpas i gearet. Det er ihvert fald sådan jeg oplever det, men det er individuelt.
Gammel maks/min er (2750)/12 og (2734)/27 = 112,5/34
Ny maks/min er (2753)/11 og (27*39)/25 = 130,1/42,2
Jeg håber det gav lidt mening?
Ang. dit behov, så kommer det jo lidt an på om du ønsker at udvikle dig eller føler at det er godt, der, hvor du er nu. Hvis du vil videre; højere gennemsnit, højere maks, mere udholdenhed osv. så vil jeg anbefale den nye gearing. Hvis du har det fint der, hvor du er, så bliv ved den gamle. Den er mere skånsom ved bentøjet. Som en mellemting kan du jo overveje at skifte blot kasetten til en anden f.eks. 25x11. (Husk at skifte kæden samtidigt)
God tur!