brasch Det er altså en gammel skrøne.
Alt hvad jeg kan finde af nyere studier viser, at den mest effektive kadence (som jo i sidste ende er målet for hvor effektivt vi omsætter den energi vi forbrænder til watt i pedalerne) stiger sammen med intensiteten. Hvad der så er den mest effektive for dig er individuelt, men den er stigende sammen med intensiteten.
Så hvis du kører 125 watt, kan 60 o/m sagtens være den mest effektive kadence, men efterhånden som intensiteten stiger vil den mest effektive kadence også følge med. F.eks. ligger folk der kører timerekord omkring 100 o/m. Og Chris Froome og Lance Armstrong ville jo være chanceløse i Tour de France, hvis deres høje kadence per definition var mindre effektiv end konkurrenternes. Tværtimod er teorien bag Chris Froomes succes i GT's at han er mere effektiv end konkurrenterne og derfor bliver mindre slidt i løbet af de tre uger.
I øvrigt håber jeg vi kan blive enige om, at selve det at pedalere som udgangspunkt er stort set energineutralt. Når det ene ben skal op, skal det andet ned, så der er som sådan ikke en vægt der skal løftes. Er der ikke modstand i pedalerne, kræver det jo ikke anden energi end at sætte dem igang før de kører uendeligt (hvis altså ikke der var friktion i lejerne osv.) uanset set hvor stor vægt der er på pedalerne.