Jeg er uenig i valget af Mads P. som årets cykelrytter. Fordi jeg mener, at han udover VM faktisk har haft en skuffende sæson. Mens Fuglsang har været stabil på et højt niveau over det meste af sæsonen. Men den diskussion har vi jo taget før.
Jeg vil sige, at jeg mener, at Mads P. står for årets største ENKELTSTÅENDE cykelsportspræstation af nogen dansk rytter. Men jeg fastholder, at Fuglsang set over hele sæsonen HAR været den bedste danske cykelrytter.
På den anden side kan jeg godt følge behovet for at ville præmiere historiens første VM guld på landevej for proffer, så jeg er ikke sur over, at Mads. P vandt. Men jeg er stadig uenig
Med hensyn til B.T.´s guld, så synes jeg, at det er svært at sammenligne præstationer i forskellige sportsgrene. Både VM guldet i herrehåndbold og VM-guldet til Mads P. i cykling er jo helt unikke sportspræstationer i dansk idrætshistorie. Håndboldherrerne havde før vundet tre EM-guld og ét OL-guld, men aldrig et VM-guld. Og selvom Danmark har fejret mange cykeltriumfer gennem årene, er et VM i linjeløb for herrer (profferne) også noget historisk unikt, der aldrig er sket før. Så jeg synes, det er benhårdt at vælge mellem de to præstationer. Jeg vægter dem nok nogenlunde lige højt. Jeg er ikke selv den store håndboldentusiast, men jeg ser dog altid VM, EM og OL for herrer. Til gengæld gider jeg meget sjældent se ligakampe. Så meget interesserer håndbold mig ikke.
Bemærk at jeg igen her taler om enkeltstående præstationer. Hvis vi alene taler årets sportsnavn, mener jeg fortsat, at Fuglsang ville have været en mindst lige så god kandidat som Mads. P.