reippuert
Enig. Fuglsang kørte et godt OL-løb, trods en elendig optakt. Men der er stadig tvivl om hans generelle form og niveau lige i øjeblikket. Vi har slet ikke set ham efter OL. Spørgsmålet er, hvordan han er kommet ud af OL og om hans gode takter fra OL-løbet var tegn på stigende formkurve. Eller blot en enlig svale midt i en ellers meget svær sæson.
Jeg vil også sige, at de bedste kort ved OL må være Mads P, Asgreen og Cort. De tre ser jeg som selvskrevne.
Dernæst ville jeg også udtage Søren Kragh, Valgren og Andreas Kron, da jeg umiddelbart synes, at ruten passer dem fint. De sidste to pladser må så blive en kamp mellem Fuglsang, Mads Würtz, Mørkøv, Christopher Juul-Jensen, Mikkel Bjerg, Mikkel Honoré plus måske 1-2 flere, jeg lige har glemt. Vingegaard ser ud til at være i dårlig form. Han kørte et svagt Norge Rundt. Jeg ser ham ikke som VM-kandidat...og dog, med det potentiale, han har, ved man aldrig. Hvis han genfinder formen, så måske. Men han har jo også sat sig lidt ud på et sidespor i forhold til landsholdet ved at takke nej til OL, så andre må stå foran ham i køen...
Jeg ville dog udtage Mikkel Bjerg, da han er en superhjælperytter og alsidig. Den sidste plads VILLE jeg nok give til Fuglsang, hvis han er i god form. Det ved jeg bare ikke, om han er. Mørkøv kunne også fortjene en VM-plads, men spørgsmålet er, om han ikke allerede HAR toppet under OL?! Mads Würtz er også oplagt, men hvor frisk er han efter sit styrt i Vuelta´en?!