Danskebjerge
"For lige at runde pointen om mistanke igen: Jeg synes, det er en god tommelfingerregel at sige, at hvis en rytter er en stjernegod ungdomsrytter og siden bliver en stjernegod eliterytter, så er det en indikation af, at rytteren er mere talentfuld, end han er dopet".
Det er en interessant pointe, som du fremfører her, og jeg tror ofte, at der er noget om snakken. Der er dog også folk, der udvikler sig senere og har anderledes kurver end andre. Det ser du også i andre sportsgrene, hvor folk som Virgil Van Dijk, Mohamed Salah og Luca Toni er blevet superstjerner i en relativt høj alder, mens talentet tidligere hen var mere moderat.
Men skal man følge dit eksempel, så er de fleste af de meget suspekte ryttere i nyere tid for mig at se de britiske GT-ryttere. Froome var anonym indtil Touren 2011. Alligevel var det her Cobo, der forinden trods alt havde en LANGT bedre resultatliste end Froome, der blev anklaget for at dukke op ud af ingenting. Cobo havde trods alt vundet Baskerlandet rundt og var sluttet i top 10 i Vueltaen tidligere og været med fremme på bjergetaper i både Vueltaen og Touren. Froome var ikke sluttet i top 30 i en Grand Tour før! Jeg ved godt, at Cobo blev taget for doping, men det er ikke min pointe. Min pointe er, at Froomes frembrud var endnu mere mystisk på daværende tidspunkt, end det er blevet gjort til, og at det er endnu mærkeligere end Armstrongs pludselige evne til at kunne køre klassement efter sin sygdom. Armstrong var ikke den mest talentfulde rytter nogensinde, men han viste trods alt 30 gange mere end Froome gjorde, da han var ung.
Froome er dog ikke den eneste. Både Geraint Thomas og Wiggins (måske især sidstnævnte) gik fra at være gode enkeltstartsryttere, der var gode på flad vej og til pludselig at blive Grand Tour ryttere. Thomas var endda tættere på at være sprinter end på at være klassementrytter i sine unge år.
De mest suspekte af Grand Tour rytterne det sidste årti er altså for mig at se de 3 briter. Roglic er måske også overraskende hurtigt blevet Grand Tour rytter, men han kom trods alt fra en helt anden sport forinden, hvorfor han ikke har nået at køre en masse år som flad hjælperytter, før han blev GT GC rytter, så hans ryttertype var stadig lidt uklar. Så for at svare konkret på spørgsmålet, så mener jeg, at briterne langt mere suspekte end colombianerne og slovenerne til sammen, men det er jo bare min holdning