KlausK Jeg synes blot, det bliver en mærkelig debat, hvis man kun argumenterer ud fra, hvad eller hvem man selv har sympati for, og samtidig fremlægger andres synspunkter på en voldsomt karikeret måde. Jeg kan simpelthen ikke finde et eneste indlæg i denne tråd, der passer med din beskrivelse ovenfor, og derfor tillader jeg mig at konkludere, at det må handle om, at du debatterer ud fra et meget subjektivt udgangspunkt.
Der er jo meget debat, der foregår på den måde - tag bare de politiske debatter, hvor partisoldater fra forskellige partier skyder efter hinanden og bruger såkaldt stråmandsargumentation. Det er en diskussionsform, man kan holde af eller ej - jeg synes bare ikke, den er særlig nyttig, og det ville ærgre mig, hvis den bredte sig alt for meget også i dette debatforum.
Jeg husker tilbage fra 00'erne, hvordan debatter om professionel cykling var forpestet af glødende cykelfans, der vildt og blodigt forsvarede deres (viste det sig) topdopede cykelhelte. Det var ganske trættende.