Holmertz
Du glemme en ting:
ALLE vidste inden festina 1998 hvordan det stod til med doping i cyeklsporten, på det moralske plan blev doping i cykelsport opfattet på nivau med at gå over for rødt, sælge øl eller cigaretter til mindre årige eller at køre 10km for hurtigt på en øde landvej. Jøregen Leth sad på dansk TV og lovprisede de store 'preperateurs' som Ferrari, Checoni, Conconi og deres samarbejde med rytterne.
Moralsk set var doping piv lovligt i 1992 sålænge det ikke forgik på amateur eliute nivau (OL).
Skærings punktet MÅ være Festina 1998.
fulgt af:
Dr Mabuse2002
Oil for drugs 2003
Operation Puerto 2006
Freibourg 2007
herefter burde man ikke længere kunne forblive tonedøv.
Efter USADA rapporten i 2012 burde det stå klokke klart for alle (Men åbenbart ikke for Wiggens, Braislford, Sutton).
Selvfølgelig har den historiske kontekst for hvornår en handling er begået i betydning for hvor slem en handling kan vurderes at være. Det giver slet ingen mening at nævne Hilnaut, Moser (selv om vi ved at han legede med blod), Fignon, Anquetil da deres karrierer var før EPO og doping var alm praksis på alle nivauer af profesionel cykling.
Vores 'måske slyldig' periode kan starte i start halvfemserne idet vi VED at EPO var en gamechanger på et helt andet nivau end alle andre tidligere kendte illegale præstations fremmende midler.
Det moralsk reset må være 1998, herefter fulgt af andre resets frem til 2008. Hvis man ikke har fanget melodien efter 2008 burde det være ud af butikken for altid.
LA fangede ikke melodien da han vendte tilbage til cykelsporten i 2009.
Det går formegenlig rimelig godt, men Froome afgørelse var et tilbageslag af diemsioner idet bevisbyrden blev ændret. Efter den afgørelse er det virkelig 'anything goes again' så længe du ikke blive nuppet af politiet med en kanyle i armen :-(