En bruger har spurgt på Feltet.dks Q/A (https://www.feltet.dk/live/spoergsmaal_til_eksperten__2019/) om, hvad Emil Axelgaard glæder sig mest til. Jeg synes faktisk, at det er nogle ret spændende emner, at han lister op, som kunne være spændende at debattere herinde.
1) Hvor mange kapitler i cykellærebøgerne tvinger Evenepoel mig til at skrive om? Eller hvor vild kan en 20-årig være? Det er naturligvis særligt hans udvikling på enkeltstarterne og hans holdbarhed over tre uger, jeg er spændt på. I samme boldgade har vi Simmons. Kommer han bare tæt på at være den nye Evenepoel?
2) Ineos vs. Jumbo i Touren. Eller måske mere præcist Bernal vs. Roglic.
3) Hvor mange af løbene Strade, Sanremo, Dwars, Flandern, Roubaix, Brabantse Pijl, Amstel og Fleche vinder Van der Poel? (han kører ikke Liege)
4) Får Chris Froome den afsked, han fortjener, eller ender en stor karriere med en trist skyggetilværelse i feltet?
5) Bliver Bennett den først rytter siden Kristoff i 2015 til at vinde mindst 20 løb? Er han vitterligt hurtigere end en Groenewegen i topform? Og kan Jakobsen tage det sidste skridt fra lovende talent til supersprinter?
6) Er Ardila lige så god, som jeg har en mistanke om? Hvor vild bliver UAEs andet supertalent, Pogacar, i sin første Tour? Og bliver det i år, at Sosa viser, at han vitterligt er den nye Bernal?
7) Hvor mange gange når jeg at begrave Valverde, inden han rejser sig igen? Og får han den OL-guldmedalje, der vil gøre hans karriere endnu mere fænomenal?
8) Kan de slagne folk genfinde deres topniveau? Her tænker jeg særligt på Dumoulin, Van Aert, Aru, Chaves og Moscon. For de to førstnævntes vedkommende handler det om, hvor stor langsigtet effekt deres lange skadespause har haft.
9) Hvor god bliver Alaphilippe med sine 60 kg i Dwars og Flandern?
10) Hvor langt kommer Gaudu, Haig, Hamilton og Higuita - fire klatrere, jeg har særligt store forventninger til - i 2020?
Jeg vil selv tænke lidt over dem og komme med mine kommentarer. Måske andre vil lege med?