KimPetersen
"Jeg synes vi mangler svar på om vagternes udsagn havde betydning for dommen?"
HELT sikkert. Så vidt jeg er informeret (igen... jeg var ikke på vagt den pågældende dag, så har det kun fra trediemand ) talte hun med vagterne, som fortalte hende, at hun ikke måtte køre ned af Ballevej. Hun havde travlt og mente at omvejen ville koste hende 20 min. - hvorefter hun kørte alligevel.
Når jeg tidligere skriver at familien er et problem skyldes en hændelse..mener det var året forinden. Kan ikke huske alle detaljerne - jeg var simpelthen for chokeret, da jeg fik den fortalt. Men hendes mand skulle vistnok have fjernet noget afspærring langs ruten, for derefter at køre en stor lastbil ind på ruten, hvor der blev kørt samletstart og løbet måtte neutraliseres. Lige området omkring Ballevej, Vennelundsvej og Vestermarken er løbets omdrejningspunkt og det giver selvsagt problemer igen og igen med (små) personer som ikke lige kan vente 5 min. på andre.
Lars Dalgas har også været i sporten i rigtig mange år - han ved hvad han snakker om;
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-06-02-motionscyklister-slaar-alarm-efter-doedsulykke-bilister-er-blevet-hensynsloese
Personligt er jeg heldigere stillet, idet jeg har "min" faste plads i Løjenkær - der ikke grænser for den venlighed man møder fra de lokale der. Men stedet er selvsagt langt mindre befærdet end mange andre steder på ruten.
FACTS;
TdH har været kørt siden 2002.
Det er nu Nordeuropas største etapeløb for drenge - og ungdomsklasserne.
Op til løbet bliver der varskoet om de trafikale ændringer, der hver dag er i området.
I den tid, 6-7 år, jeg har været med, har løbet haft den samme udformning - så det burde ikke komme som nogen overraskelse for normalt begavede hvad der foregår.
Jeg har begrundet tvivl, om der overhovedet er nogen i Odder by, som ikke ved når der køres TdH, det er slået op i aviser o.l. og inddrager samtidig en stor del af det lokale erhvervsliv.