I forbindelse med køb af ny cykel, cykelsko mv. i sommers blev jeg af en bikefitter anbefalet at købe Specializeds body geometry ++ indlæg.
Det forløb så uheldigt, at jeg nåede at bruge indlæggene i mine gamle cykelsko, og så købte et par nye dyre Specialized Exos. Her blev jeg med brug af indlægget nødt til at købe et par i størrelse 45,5, for de ikke blev for små med indlæggene.
Samtidig begyndte jeg at få voldsomme smerter i det ene knæ når jeg cyklede - smerter der forsvandt i det øjeblik jeg pillede indlæggene ud. Jeg tænker derfor ikke jeg bør forsøge dem igen.
Resultatet er, at jeg nu kører rundt med specializeds standardindlæg (vel +), samt en tung, gammel og blød sål fra et par helt gamle cykelsko. Det er i sig selv upraktisk vægt og effektmæssigt, men endnu værre bliver det fordi særligt den forreste del til trods for brug af begge såler er lidt for løs.
Det betyder, at jeg har følelsen af at min forfod vipper op og ned - særligt når det går opad og ved høj effekt og at jeg kan komme til at overspænde skoen, som lukker blodtilførslen.
Så hvad gør jeg nu? Skoen er for medtaget til at det giver mening at sælge den videre uden et stort tab og jeg er meget tilfreds med den herudover.
Findes der et indlæg, jeg kan forsøge mig med, som er let og samtidig gør det ud for ++-udgaven størrelsesmæssigt? Skal jeg forsøge sig med Specializeds internal wedges https://www.buhlcykler.dk/specialized-body-geometry-internal-wedges-2pk-indlaeg-til-cykelsko-gul.html?