Jeg vil da så sige, at jeg har pulsbælte på både når jeg løber, cykler og svømmer, men med en enkelt undtagelse, bruger jeg det ikke til noget i selve træningen.
Til cykling bruger jeg watt, løb og svømning primært hastigheder (lidt watt til løb, men det er sådan lidt la-la med det). Men jeg registrerer pulsen og bruger det til at se på tendenser over tid, ikke som sådan som træningsredskab. Bortset lige fra løb, når det skal være meget lav intensitet. Dels fordi det typisk er langsommere end jeg er vant til at løbe, så jeg kan ikke rigtigt vurdere tempoet og dels fordi jeg har en tendens til at vælge nogle andre ruter, typisk med en masse bakker, så er det fint lige at kunne se om jeg skal sætte farten lidt ned for at få pulsen ned hvor den skal være.
Men til højere intensiteter, reagerer den simpelthen for langsomt til at kunne bruges til noget (Det er ikke helt rigtigt, men det kræver lidt øvelse - det er trods alt bedre end ingenting og mange atleter har trænet efter puls og haft succes med det i mange år, men når nu du har muligheden for at vælge noget der fungerer bedre, så gør det)