Jeg tror, som med andre større anrrangementer (CPH Marathon, ironman CPH, dhl stafet, royal run osv), at det handler om uvisheden der er lige nu. Det meste af resten af verden er begyndt at bløde mere op (nogle burde måske slå bremsen lidt i?), men selvom det lader til at SSI har brugt forkerte tal i deres beregninger og ikke tror på 2. bølge, så virker det som om regeringen i dk ikke har tænkt sig at fravige deres plan A. Det kan man jo synes om hvad man vil, men personligt synes jeg sgu egentlig bare de skulle give “fri leg” og så lukke ned igen, hvis/når smittetrykket stiger markant igen. Jeg kan forstå nedlukningen til at starte med, men ikke den utroligt langsommelige process med genåbning, når det nu viser sig at være markant mindre alvorligt end først antaget. Noget af “problemet” er at nogle af dem der er aller mest udsatte ikke kommer til at sidde derhjemme og glo ud i luften. Min gamle morfar på 87 har KOL, cancer er næsten blevet både døv og blind. Han sagde til mig i telefonen forleden “jeg vil ikke have corona og dø af det, men jeg har måske ikke et år tilbage til at vente på en vaccine, jeg kan meget vel være væk til den tid alligevel. Så jeg vil hellere have ti gode dage nu og være væk om en måned en at sidde og glo i min lejlighed de næste 10 mdr og så stadig være væk når jeg får lov til at leve igen. Du må forstå, at selvom jeg har fået vaccine mod influenza de sidste mange år, har jeg de sidste 5 år fået influenza alligevel, som regel også lungebetændelse, 4 gange har jeg været indlagt, 2 gange på intensiv. Min tid er snart ved at være kommet og jeg vil bare gerne tilbringe så mange gode dage som muligt med de af mine kære der er tilbage indtil jeg er væk”. Den slags gør alligevel indtryk, jeg er personligt i høj risiko for at blive smittet og jeg vil da gerne beholde mine bedsteforældre så længe som muligt, så jeg undgår at mødes med dem. Men der har min morfar jo faktisk indirekte sagt, at det er et egoistisk ønske fra en rask person og er overhovedet ikke i tråd med hvad han f.eks. ønsker - bevares der findes mennesker i risikogruppen der er mindre på “kanten” til døden, men vi skal vel stadig huske at leve?
Jo længere vi kommer ind i den her ballade, des mere attraktiv synes jeg den svenske løsning ser ud, på trods af højere dødelighed.
De store arrangementer i Danmark kunne nok sagtens blive afholdt. Touren, vueltaen og giroen er jeg oprigtigt i tvivl om bliver til noget, hvis man kigger på Sydeuropa lige nu.