Så går der rygter om et Froome holdskifte. Enten ved afslutningen af sæsonen eller måske allerede inden touren?
https://www.cyclingnews.com/news/chris-froome-in-discussions-over-a-mid-season-transfer/
Det sidste ville være usædvanligt, men omvendt har det allerede været en meget usædvanlig cykelsæson.
Er der mon bund i rygterne? Der er ingen tvivl om at for Froome så er den 5. og 6. toursejr der vil gøre ham historisk det der fylder alt for hans bestræbelser. Næppe heller nogen tvivl om, at køen af kaptajner er lang hos Ineos og han er ikke længere nummer 1. Så er spørgsmålet nok om han er nummer 2 eller nummer 3 i touren. Det afhænger nok af hvordan hans forberedelser går. Men måske de sonderinger der foregår med andre teams skal ses i lyset af at Ineos nok ikke har garanteret ham en rolle som minimum nummer 2 i touren.
I kulissen venter Carapaz som man ikke skal undervurdere (kan i øvrigt anbefale Movistar dokumentarserien på Netflix - trods indimellem absurde oversættelser).
Jeg tror at Froome er væk fra Ineos ved udgangen af sæsonen. Jeg kan simpelthen ikke se ham ligge og rode rundt i hierakiet som nummer 3 / 4 stykker. Jeg bliver noget mere overrasket hvis det sker forinden.
Hvad tænker i?