Mapy.cz, Strava, Komoot, Ride with GPS, AllTrails, med flere, har alle tilfælles at de alle bygger på openstreetmap.org. Det er det ultimative kortgrundlag, de data der holder informationen om vejene, eksempelvis forløb, navn, vej, hjulspor eller sti, om det er asfalt eller grus. Så det er ikke underligt at det ikke er muligt at "finde et program der helt sikkert udelader grusveje og kun viser asfalt", for er oplysningen ikke indkodet i OpenStreetMap-databasen kan ingen af dem oplyse det.
Man skal sommetider skelne mellem kortafbildninger (et landkort) og ruteprogrammer; nogle ruteprogrammer kan godt tage højde for ting man ikke nødvendigvis ser på kortafbildningen.
Det vil også sige, at det ikke altid er rute-programmets skyld når grusveje ikke genkendes og tages højde for: Er vejen ikke i OpenStreetMap registreret som en grusvej, kan programmet heller ikke gøre det bedre.
Eksempelvis Skottehusvej, som den retteligen hedder, her var det netop tilfældet. Det er rettet i OpenStreetMap nu, og er det ikke indkorporeret i ruteprogrammerne nu, vil det ske så snart de har indlæst OSM-data påny.
Den franske afdeling af OpenStreetMap har for nylig lavet en lovende kortvisning, der dog endnu ikke er helt perfekt, og selvfølgelig aldrig bedre end selve OSM-data tillader. Ved de større zoomniveauer kan man her se veje med grus som grå-stiplede.
https://www.cyclosm.org/#map=16/55.6089/11.9424/cyclosm
Sjovt/ærgerligt nok kan openstreetmap.org eller underafdelingerne OpenCycleMap og OpenTopoMap ikke selv vise overfladen, selvom de nævnte afledte kort og ruteprogrammer mere eller mindre kan.
Der er andre kort, hvor man også umiddelbart tror de viser overfladen, men det eneste de kan skelne er om det er en "vej" eller et hjulspor (typisk markveje), eller sti.
Det nye betalingsstrava har jeg endnu ikke overgivet mig til, så jeg kan ikke prøve om overfladevisningen i route builder virker.