emmadanser
Jeg synes det er svært at det er os der skal bestemme for dig
Hvis du har lyst til at cykle 4 timer hver søndag, så gør det. Om det er nok? - det kommer jo an på hvad du vil, hvis målet er at blive prof, er det nok ikke helt nok. Hvis du bare godt kan lide at cykle en tur om søndagen, så er det fint. Omend, jeg tænker at 4 timer måske er ret meget at starte ud med? - hvis du danser meget, kan det måske gå udover dansen pga trætte ben, men mest af alt, så skal man lige vænne sig til at sidde på en sadel, så det er ikke sikkert din bagdel er enig i at 4 timer er en god ide i starten.
Hvad koster en god begyndercykel? - det du vil give - et eller andet sted mellem 6.000-80.000kr
Jeg tænker umiddelbart at en ny cykel med shimano tiagra geargruppe er et fint sted at starte, men husk du skal også have tøj, sko, hjelm, pedaler, måske en cykelcomputer, et par drikkeflasker (i hvert fald hvis du kører 4 timer), så lad være med at bruge alle pengene på cyklen.
Det er svært at sige nogle mærker er bedre end andre, geometrien på rammen skal passe og så er det ret individuelt hvad folk kan lide. Bianchi er et fint mærke, men som med alle de andre, så laver de også cykler i forskellige kvaliteter og prisklasser. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg nok kigge i retning af en Liv Avail (Liv er Giants kvindespecifikke mærke) - dem jeg har hørt køre på en, har kun haft gode ting at sige om dem eller Canyon endurance. Det er også en mulighed at købe en brugt cykel, men så skal du kende størrelsen i forvejen og jeg synes generelt folk tager overpriser for deres brugte cykler, i forhold til hvad de egentlig er værd
I forhold til tøj, så kører der faktisk en anden tråd omkring det lige nu, men generelt vil langt det meste være helt ok og især til en begynder. Bare lad være med at købe herrebukser...
Hvad vi synes er vel egentlig ligegyldigt - hvis du har lyst, så gør det