print-screen Jeg forstår ikke helt, mener du at det er ok at han blev sanktioneret hårdere fordi han udover at dope sig også var en dum skid?
Så synes jeg godt nok vi er ude på en glidebane.
Jeg er sådan set ligeglad med hans personlige karakter, men mere interesseret i hans handlinger. Jeg er enig i at subjektive holdninger til en person ikke høre hjemme i en fastsættelse af straf.
Men når jeg bruger begrebet "skærpende omstændigheder" så er det fordi f.eks. straffeloven opererer med det begreb. Hvis han nu (fuldstændig hypotetisk) havde været dømt efter straffeloven, så der ved strafudmålingen lægges vægt på "forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom".
Blandt skærpende omstændigheder kan være hensynsløshed, at gerningen er udført af flere i forening, at den er særlig planlagt eller del af omfattende kriminalitet, at få andre til at medvirke ved tvang, svig, udnyttelse osv.
Nu er det ikke en straffesag, men hvis man analogt anvendte straffelovens bestemmelser om skærpende omstændigheder, så mener jeg absolut at flere af betingelserne ville være opfyldt.