reippuert
Min tanke var umiddelbart noget nyere brugt. M9050 mtb skifteren skulle være di2 og tripple. Hvorvidt den så vil fungere med en tripple til landevej, er så et godt spørgsmål, men 50/39/30 klinger var tanken, men om det overhovedet kan sættes sammen, så det kan fungere er er godt spørgsmål - det kommer vel lidt an på kranboks bredde, om det er mtb eller landevejskomponenter vi er ude i.
Min umiddelbare tanke var et telt, men jeg kunne sagtens være magelig nok til at køre en kreditkort-tur og overnatte på hoteller. Kæresten cykler ikke SÅ fantastisk hurtigt, så en del af idéen er at placere hende på en racer og jeg tager mig af det meste af oppakningen, så niveauet bliver jævnet lidt ud. Omvendt, så er jeg ikke så villig til at smide en masse penge efter en cykel til 1 uges ferie, så den skulle også gerne fungere som dagligdags pendler, men det er kun 13km hver vej, så det er måske mindre vigtigt.
Så egentlig solidt stel til skiver, landevejsstyr, komfortabel, gode muligheder for at montere oppakning + stabil når den er pakket og god plads til “brede” dæk (efter landevejsstandarder), så tænker min 35mm. Om cyklen vejer 10 eller 12 kg er mindre vigtigt.
Det er nu mest for at prøve det af med kæresten, jeg kommer selv fra landet, hvor jeg ofte har cyklet lidt rundt og overnattet under åben himmel, men kæresten er rigtig Københavner og ikke specielt vant til at cykle langt. Dog cyklede vi sammen i sommerhus sidste år fra Kbh til rørvig - hun kom igennem det, men mon konklusion var at vi nok skal have smidt hende på noget både hurtigere og lettere end en 17kg centurion citybike, for det gidt godt nok utroligt langsomt. Dermed ikke sagt at vi skal race afsted, men jeg tænker “etaper” af 40-60km pr. dag, hvis vi skal se lidt af de områder vi kører igennem, så skal der også være en buffer til at bruge et par timer på en seværdighed