brasch Nu skriver du gravel...Scott har fælgbremser...hvis du vil køre bare lidt off Road er det skiver. Specialized har mekaniske skiver, lidt det værste fra begge verdener, når det kommer til vedligeholdelse.
Hydrauliske skivebremser og et budget på 9K passer ikke nødvendigvis særlig godt sammen? Det er vel nærmere 12K eller derover?
Aznbull Alt hjælp modtages med kyshånd, I må meget gerne komme med forslag hvis i synes at mine kandidater er helt i skoven. Budgettet er omkring de 9k.
Jeg tror du ville hjælpe os hvis du fortalte lidt mere om hvordan du har tænkt dig at bruge cyklen. Hvor langt skal du pendle? Vil du pendle hele året rundt og hvor meget gravel vil du køre? Vil du køre meget lange ture?
Generelt i det prisleje, så handler det om at finde en cykel med en passende geometri (det gør det sådan set altid) og så finde et passende kompromis med specs især på bremser.
Men du kunne f.eks. kigge lidt i retning af sådan noget som denne - selvom den er lidt over budget:
https://billigcykel.dk/shop/giant-revolt-1-7719p.html
Der er dog tale om semi-hydrauliske bremser.
Den billigere model er selvsagt dårligere specificeret, men får god omtale hos CyclingTips
https://cyclingtips.com/2020/04/2020-giant-revolt-2-gravel-bike-review-the-1000-workhorse/
Jeg kan dog ikke lige finde den på lager nogle steder i Danmark.
Har i øvrigt selv mekaniske skivebremser på min Giant TCX SLR2 som jeg nu bruger som pendlercykel. Jeg synes ikke det er så forfærdeligt som nogen siger. Det er i øvrigt en cykel i stil med denne:
https://billigcykel.dk/shop/giant-tcx-slr-7054p.html
Den har en lidt mere aggressiv geometri end Revolt modellerne. Bemærk dog, at modellen nu også er udstyret med semi-hydrauliske bremser.