Jeg har lappet en del cykler for mange år siden. Og forsøgt mange de senere år. Tidligere gik det fint, men nu kan jeg ikke få lapperne til at sidde fast. Er det mon mig der er begyndt at gøre noget forkert el. er det kvaliteten af noget der er blevet dårligere? Det er den gamle type lapper jeg bruger. Problemet er ikke at der stadig sidder noget tilbage i dækket, så den punkterer med det samme igen. Problemet er heller ikke at jeg kommer til at klemme slangen når jeg tager den af og på. Kun at lappen ikke sidder ordenligt fast. Tidligere var jeg vandt til at det orange på lappen nærmest flød sammen med dækket og det gennemsigtige plastik slap af sig selv. Men nu sætter den sig ikke ordenligt fast og plastikken slipper ikke af sig selv (faktisk ender det med at jeg lader plastikken sidde fordi den sidder så godt fast). Lappen slipper dækket i kanten, nogle steder værre end andre.
Ret hurtigt løsner lappen sig også længere inde, så luften ender med at sive ud under den.
Er det mon limen/solution der er dårlig? Lapperne der er dårlige/for gamle? Er der forskel på kvaliteten? Noget med dækkende?
Venter jeg for længe el. for kort tid før jeg sætter lappen på - plejer at vente 2-3 minutter? Kan der være for meget/for lidt lim på - plejer at gå efter at man skal kunne se det er der og at det skal være tørt (det går hurtigt), men stadig klistrende, inden jeg sætter lappen på? Dækket er tørt inden jeg starter.
Jeg kan se I skriver om de selvklæbende lapper. Hvis de er bedre vil jeg gå over til dem. Så I må også gerne give jeres bud på om de holder bedre.
Der er helt sikkert mindst én af jer der vil foreslå et nyt dæk med det samme. Men det synes jeg er ressourcespild, hvis jeg kan få lapningerne til at fungere.