UlfJensen Man kan i hvert fald sige det sådan, at hvis en rytter har været blandt verdens bedste, da han var 15 år gammel, og også er blandt verdens bedste, når han er 25, så har han med en vis sandsynlighed en fysik, der er i særklasse. Med mindre at han fra barnsben har levet i et miljø, hvor man koldt og kynisk dopede helt unge mænd.
Derimod er der efter min mening god grund til at være mistænksom overfor ryttere, der bryder gennem verdenstoppen efter 20-års-alderen efter at have været mere eller mindre ukendte navne i ungdomsårene.
Dette "princip" kan igen overføres til nationsniveau: Hvis nationer, der ikke har tradition for cykelsport, pludselig indtager topplaceringer ved de største løb, bør det vække mistanke. En mistanke, der kunne bruges til at undersøge disse ryttere særligt grundigt. Jeg tvivler dog på, at det sker. I det hele taget tvivler jeg på, at dopingmyndighederne har fat i den lange ende i disse år. Meget få topatleter afsløres, selvom de fysiske præstationer er på højde med tidligere. Alarmlamperne bør lyse kraftigt.