reippuert Brindisi-etapen husker jeg ikke umiddelbart. Var det den der sidevindsetape eller hvad?
Etna-etappen husker jeg nok. Den var okay, men der blev jo ikke gjort meget forskel blandt klassementsrytterne - Fuglsang sagde, at det mest var på grund af modvinden. Det er da muligt. Men det var lidt ærgerligt, at Fulgsang den dag så stærkest ud af klassementsrytterne, men ikke formåede at udnytte det. Havde han fået 20-30-40 sekunder den dag ned til konkurrenterne, havde podiet måske ikke været helt væk nu. Jeg husker, at Kelderman var lidt i krise den dag...men han kom jo igen.
For mig at se, har problemet ved Giro´en været, at for mange af bjergetaperne havde de højeste og sværeste stigninger midt eller tidligt på etapen - hvor den sidste stigning enten var for nem eller at etapen sluttede nedad.
I går f.eks. - hvor der var et par meget svære stigninger tidligt på etapen, men hvor den afsluttende stigning var for blød. Så der blev der ingen udskilning blandt favoritterne.
Smag og behag. Jeg synes Vueltaen er startet fremragende, mens jeg synes Giro´en har været en smule tam. Den ene bjergetape efter den anden stort set uden nævneværdig udskilning i toppen. Det er vel kun Piancavallo-etapen og etapen i dag på Stelvio, hvor der for alvor har været vild gang i klassementsrytterne. Nå jo, så var der også den der etape med de stejle bakker, hvor Fuglsang tabte tid med sin punktering. Det var også ret underholdende. Men ellers har de fleste etaper været en tynd kop te. Men det er jo min HELT subjektive mening he he
Jeg vil være ærlig og sige, at hvis Fuglsang ikke havde været med, havde jeg ikke gidet se næsten alle etaperne. Så havde jeg kun taget en 4-5 af etaperne - ligesom jeg kun så en 4-5 af Tour-etaperne i år. Touren var dog ikke kedelig. Men jeg var bare ikke så tændt på Touren i år og blev først interesseret, da Søren Kragh viste sin klasse. Jeg havde svært ved at hidse mig op over to slovenere, som sloges om sejren. Om Roglic eller Pogacar vandt, ragede mig en høstblomst. Er ikke speciel fan af nogen af dem, selvom de da - bevares - er dygtige cykelryttere.
Nuvel, efter i dag ER Giro´en jo blevet spændende. Med tre ryttere indenfor 15 sekunder. Men jeg synes bare, at det tog for lang tid, inden vi fik de der drabelige klassementsopgør. Men man kan da så sige, at nu vi endelig fik dem, ja, så er Giro´en jo faktisk superinteressant NU!
Jeg tror og håber dog på en fed etape op til Sestriere. Selvom de har fjernet de oprindelige franske stigninger, så ser etapen spændende ud alligevel. Tre gange op til Sestriere skal nok give en smule tidsdifferencer blandt klassementsrytterne, hvis de ellers er angrebslystne. Hvis Fulgsang har gode ben og Almeida har endnu en dårlig dag, ser jeg muligheder for fuglen til at hente en 5. plads samlet. Jeg har heller ikke helt opgivet håbet om, at Fuglsang kan hente Pello Bilbao. Men den dårlige dag, som Bilbao er blevet spået under hele Giro´en, har han endnu ikke haft. Han er for mig at se overraskende stabil. Og som han var kørende i dag, er der ikke store chancer for at han får sin off day på lørdag.
Og det bliver spændende at se, om Kelderman mister førertrøjen til Hindley eller Hart. Jeg havde Kelderman som samlet vinder indtil i dag. Men efter hans små svaghedstegn i dag, er jeg ikke sikker.
Nå, nu blev det lidt off topic, da jeg kom ind på Giro´en. Det her er jo Vuelta-tråden.
Vuelta´en kan godt blive kedelig i længden, hvis Roglic er alt for suverænt kørende. Men lad os nu se. Måske får han træthedstegn undervejs.
Sepp Kuss er en dark horse. Han er en herlig offensiv ryttertype. Jeg afviser ham ikke som Top 5-kandidat.
Synd at Pinot udgik. Jeg havde troet på ham. Men han var åbenbart skadeshæmmet, kan jeg forstå.