Når jeg cykler, gør jeg det mest for motionen. Jeg er midt i 40´erne og vejer lidt for meget. Jeg har altid cyklet til og fra arbejde/skole o.s.v. Har nemlig aldrig ejet en bil. Jeg har aldrig cyklet i klub og har aldrig deltaget i cykelløb. Så i forhold til mange andre herinde på forum, er jeg en ren novice. Men jeg er herinde, fordi jeg godt kan lide cykelløb på tv (det er min favoritsport sammen med fodbold!). Og fordi jeg for 5-6 år siden begyndte at cykle hver dag, fordi jeg gerne ville tabe mig. Jeg har da også tabt mig 25 kg de seneste 4 år, så det går fremad med det. Jeg vejede ca. 130, da jeg startede!! Havde i løbet af få år taget 30-35 kg. på. Ret uhyggeligt, ikke sandt? Men så da jeg havde fået konstateret en begyndende sukkersyge, tog jeg mig sammen og ændrede kosten lidt og begyndte at motionere lidt hver dag. Jeg har ikke sukkersyge i dag.
Jeg er ingen supermotionist, men i snit cykler jeg en 20-25 km. om dagen. I vinterhalvåret måske lidt mindre (15-20) og i sommerhalvåret måske lidt mere (25-30). På årsbasis får jeg derfor cyklet ganske mange km. Men det foregår nogenlunde roligt, da jeg ikke deltager i løb og derfor ikke har behov for at race. Jeg kører på en mtb og da en sådan én er lidt tung og da jeg selv stadig er omkring de 100 kg, ja, så har jeg ingen imponerende gennemsnitsfart. Men jeg vil sige, at jeg - alt efter vind, vejr og terræn, cykler et sted mellem 15-18 og 23-24 i snit. Den store forskel skyldes forskel i terræn og vind og vejr. Kører jeg på en mtb-rute, er hastigheden nogle gange helt nede på 15-17 i snit. Og kører jeg på asfalt, kører jeg som regel 20-24 i snit. 20 er f.eks. hvis jeg kører inde i byen, hvor jeg bliver sænket af trafiklys o.s.v. 23-24 er når jeg kan køre i mere landlinge/naturskønne omgivelser uden forsinkende trafik.
Så jeg er ikke hurtig i forhold til mange andre herinde. Dels på grund af min vægt og min form (som er okay, men ikke super). Og dels på grund af at jeg kører på en mtb og ikke en racer. MEN alligevel undres jeg gang på gang, når jeg bliver overhalet af de dersens mænd på racercykel og med cykeltøj (jeg kører altid bare rundt i almindeligt joggingtøj, så jeg gør ikke det store ud af min påklædning he he). Jeg kommer måske kørende med 23-24 km. i timen og tungen hængende ud af halsen og høj puls. Og så kommer der gudhjælpemig en eller anden fyr på racer, der bare overhaler mig med 35-40 km. i timen og han virker ikke engang hverken forpustet eller anstrengt.
Så tænker jeg? Hvordan gør han/I? Hvordan kan folk køre 35-40 km. i timen uden at se særligt anstrengte ud? Hvad er hemmeligheden?
Hvor meget betyder henholdvis:
- vægten?
- ens benmuskler?
- ens lungekapacitet?
- ens cykel?
- ens gearing?
Jeg vil jo sige, at min vægt er for høj (ca. 100 kg). Og jeg har lagt mærke til, at der ikke er så mange i min vægtklasse, som overhaler mig. De fleste er noget tyndere end mig. Så jeg formoder derfor, at min vægt giver mig et ret STORT handicap (i bogstaveligste forstand!). De godt 100 kg. er fordelt på 177-178 cm. Så jeg vejer jo nærmest det dobbelte af hvad en bjergrytter gør.
Benmuskler? Hmm, jeg synes selv, jeg har gode benmuskler. Ikke overdimensionerede sprinterlår. Men når jeg spænder mine benmuskler, synes jeg at jeg er rimeligt muskuløs på mine ben. Så jeg tror ikke, at det er mine benmuskler, der er noget galt med. Engang i 2011 under VM i København vandt jeg en tilskuerkonkurrence på Rådhuspladsen, hvor alle tilskuerne til VM i U23 Enkeltstart kunne deltage (det var den dag, Quaade vandt sølv og Mads Würtz Schmidt vandt Junior VM). Man fik 3 minutter på en motionscykel, hvor man skulle spurte op ad Mount Ventoux alt det, man kunne. Og jeg vandt konkurrencen blandt 300-400 deltagere. Jeg fik at vide, at jeg havde dagens højest WATT-tal. Det var vist ca. 450 eller noget i den stil. Så jeg tror nok, at jeg har okay benmuskler og kan træde til.
Måske er det mine lunger, den er gal med. Jeg har en anelse astma og sidst, jeg fik målt min lungefunktion, var den ca. 80%. Tager jeg astmamedicin, stiger den dog til 90%. Jeg vil dog sige, at når jeg bare cykler almindeligt, er jeg ikke hæmmet. Men jeg kan godt mærke, at hvis jeg tager en hård bakke på måske 7-10% i snit og af 400-600 meters længde, uha, så bliver jeg ret forpustet. Men jeg når dog toppen. Og jeg har glæde ved at opleve, at i takt med at jeg har tabt mig og er kommet i bedre form, er jeg mindre og mindre forpustet, når jeg når toppen. Så det går fremad. For 4-5 år siden, var der et par af bakkerne her i Aalborg (hvor jeg bor), som jeg ikke kunne cykle op ad uden at være helt smadret. I dag klarer jeg samtlige byens bakker, også Skovbakkevej (ca. 400 meter og 8,8% i snit), Naurvej (350 meter og 9,3% i snit) og Søndre Skovvej (700 meter og 7% i snit), som jeg syntes var ulideligt hårde for 4-5 år siden. Nu er de stadig hårde, men jeg er ikke længere smadret, når jeg når toppen. Ja, engang imellem tager jeg dem endda 2-3 gange i træk.
Men hvad har I andre af erfaringer? Hvad er det for parametre, der giver én styrken til at køre 30-40 km i timen, nærmest uden at se anstrengt ud? Er det lungerne, benmusklerne eller vægten, der er vigtigst? Eller cyklen måske? Hvor meget hurtigere kører man på en dyr racer til 20.000 kroner end på en MTB til 5.000 (som min jo er)?