Forskifteren er en meget simpel mekanik, og jeg vil tro man kan komme langt med at kigge grundigt og undersøgende på systemet, herunder f.eks.:
Er kablet sprunget?
Er kablet gået løs i befæstningen til forskifteren?
Bliver kablet stramt når man vil skifte op?
Kan skifteren bevæges til store klinge-position hvis man tager ved med hånden?
Kan den skifte hvis man tager ved kablet midtvejs og trækker i det?
Glider kablet let som det skal?
Osv.
Min første tanke er, fordi kablet jo godt kunne slækkes allerførst så den skiftede ned på den lille, at kablet derefter i første forsøg på at stramme for at skifte opad kan være knækket, måske skjult i håndtaget. Eller at det er gået løs nede ved forskifteren.
Det kan også være kablet bare går så trægt at man ikke kan skifte ved det tunge træk opad, men så burde den nu ikke kunne slækkes så let ved det første skift til lille klinge.