Da jeg kører for at tabe mig og for at komme i bedre form, så har jeg sat mig for, at jeg helst skal motionere hver dag. Det holder jeg næsten. Der har vist været 3 dage her i vinter, hvor jeg ikke har motioneret - enten i form af en cykel- eller en gåtur.
Så de sidste tre dage, hvor der har været iskoldt og isglat, har jeg også cyklet. Ikke de store ture. Faktisk bare 15-20 km. Og også i lidt lavere tempo end normalt, fordi jeg er forsigtig, når vejene er glatte o.s.v. Men ikke desto mindre har jeg altså været ude alle tre dage med is og frost. Dog styrtede jeg både i går og i forgårs! Jeg kom dog ikke noget specielt til, bortset fra en lille smule ømhed i ryggen i dag, fordi jeg landede på ryggen i går. Jeg var så dum at tro, at jeg godt kunne cykle over is, da jeg jo har en MTB med pænt tykke dæk. Men nej, jeg gled alligevel i isen. Så nu tror jeg bare jeg trækker, næste gang, jeg kommer til ren is.
Men hvad med I andre. Får I også cyklet i disse dage med is og frost? Eller finder I andre måder at motionere på? F.eks. motionscentre, spinning o.s.v....
Tillægsspørgsmål:
Kan I mærke, at is og kulden indvirker på jeres hastighed og ydeevne?
Jeg kan. Udover at jeg kører mere forsigtigt, når jeg ser is på vejene (man er vel lidt en kylling, især efter styrt to dage i træk he he), så synes jeg også, at når jeg anstrenger mig op ad en hård bakke, at jeg bliver lidt hurtigere forpustet, når der er iskoldt. Det er som om, at isen og kulden får lungerne til at gå i opløsning. Andre der oplever dette? Det er som om, jeg yder 10% mindre, når der er iskoldt, fordi det er ubehageligt med denne isnende kolde vind ned i lungerne...