Holmertz "Det vanvittige er, at landets statsminister i ramme alvor står og siger de her ting i Folketinget. At hun vil have, at vi skal bevare visse restriktioner fordi der er en RISIKO for mutationer. Og at det ikke er et indgreb i den personlige frihed at påbyde mundbind🤯"
Det er lige præcist den slags, jeg mener med Corona-HYSTERI - selvom en enkelt eller to var lidt uenige i dén definition. JA, jeg mener faktisk, at det ER hysteri at lade sig styre sådan af frygt, at vi skal blive ved med at lukke ned på baggrund af en lille risiko for farlige mutationer. Jeg synes, at vi skal åbne så meget som muligt op. Og HVIS der så dukker en farlig mutation op, jamen, så tager vi den derfra, NÅR den kommer Det er som om, at regeringen allerede har bestemt sig for, at der helt sikkert kommer en åh, så farlig mutation og så bliver vi nød til at fastholde restriktionerne. Det er en meget sortseende tankegang, synes jeg. Ja, grænsende til hysteri.
Indtil nu har samtlige mutationer jo vist sig at være mindre farlige end først antaget. Minkmutationen uddøde af sig selv. Den britiske variant tog godt nok over. Men viste sig meget lidt dødelig. Vist nærmest mindre dødelig end den oprindelige variant....
Mutationer vil jo hele tiden opstå, så hvis vi pr. definition skal frygte enhver mutation, så får vi aldrig åbnet samfundet op igen. Desuden siger eksperter jo, at mutationer netop har en tendens til at blive mere smitsomme, men mindre dødelige. Det er jo også, hvad vi har set indtil nu. I hvert fald her i Danmark. For selvom smittetallene er steget, er dødeligheden ikke steget. Den er nærmere faldet.
Lige nu er vi nede på tal, hvor 0-2 personer dør om dagen MED Corona (ikke nødvendigvis AF). De tal mener jeg ikke berettiger til det stadig meget høje omfang af restriktioner, vi ser i landet. Vi har jo ingen overdødelighed overhovedet.
Nu ved jeg godt, at jeg bor i Nordjylland, hvor der bortset fra minksagaen har været mindre Corona end i f.eks. Kbh. eller i Århus og på Herning-egnen. Men seriøst, jeg kender ikke én eneste der har haft Corona. Jeg har HØRT om en 5-6 stykker, men ingen af dem blev alvorligt syge. Derimod kender jeg allerede to, der blev syge af vaccinen og havde flere sygedage derved. Og jeg har hørt om ca. 20, der fik slemme bivirkninger af vaccinen. Jeg forstår derfor heller ikke, hvorfor alle skal vaccineres. Der er jo meget meget få, der dør af/med Corona. Mens bivirkningerne er temmeligt mange ved vaccinerne (det er jo kun et mindretal af disse, der omtales i medierne - mange orker ikke anmelde bivirkningerne....). Medmindre man er i risikogruppen, ser jeg ingen grund til at vaccineres. Men myndighederne vil jo groft sagt have os alle vaccineret. Det giver ingen mening for mig. Jeg mistænker myndighederne for at være i ledtog med medicinal- og vaccineproducenterne. Måske endda have aktier i dem. I England er der jo en skandale p.t., hvor en del parlamentsmedlemmer er blevet afsløret i at have interesser i medicinalindustrien og at tjene penge på vacciner...