Tak for alle input. Det er helt konkret de nye Zipp 303 Firecrest jeg kigger på. Alternativt 303s. Begge er TL/HL og Firecrest-udgaven kræver mindst 28mm dæk. Som jeg læser jeres input, så skal jeg vist gå efter en løsning der hedder TL+slange og undgå sealant.
I ved jo, at jeg kigger på Bianchi Oltre XR3 og den fås nu kun med disc og DI2 og så tænkte jeg, at nu går jeg all in på det nyeste nye. Samtidig tænker jeg, at Zipp ikke smider to nye fælge på markedet uden, at de tror på, at det kan fungere. Omend jeg synes det virker helt, helt forkert med 28mm dæk og maks 5 bar/72PSI i lufttryk. Jeg startede i sin tid på 19mm og 10 bar og har nu 23mm og 7-8 bar. Men hvad? De brede dæk må prøves. Jeg kan godt se, at det er meget få "rigtige" TL dæk der findes og at de så ikke nødvendigvis er kompatible med hookless. Lige nu er Conti GP5000TL ikke godkendt til hookless, men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid. Pirelli Zero er, når vi taler 28mm.
Når jeg er ude for en punktering, så skifter jeg alligevel altid slangen og kun hvis det sker mere end en gang på turen, begynder jeg at lappe på turen, så derfor vil det være løsningen for mig i tilfælde af et TL-setup og i værste fald må der bare slanger i dækkene uanset hvad.
Det med sealant tvivler jeg også på kommer til at fungere for mig, da min cykel som regel står stille hele vinteren, men hvis der er en god tørvejrsdag i januar, så kan den måske alligevel godt komme frem og det der med at skulle servicere hjul henover vinteren bare fordi den ikke må størkne eller skal være klar, kommer ikke til at ske her i huset.
Som anekdote kan jeg fortælle, at de fælge jeg startede ud med på min nuværende cykel var Ultegra 6700 fælge, som var beregnet til tubeless. Det var i 2009 og jeg syntes det var megasmart, men gæt selv - de kom altid i brug som tubeless