Gobbo: Jeg skrev selv forleden:
"Vi mangler Liege-Bastogne-Liege. Det løb passer Fuglsang og Valgren godt, så der er der vel håb om en Top 10-placering. Fuglsang kan der lukerere på de mange hårde stigninger, som vil sortere flere af de hurtige folk fra før en finale. Så tror jeg godt på, at han kan blive en nr. 7-10 stykker. Men næppe mere. Der mangler han det sidste."
Tæt på. Fuglsang blev nr. 12, men han var ikke mange cm. fra Top 10. Der skulle have været lige lidt mere udskilning før finalen, hvis han skulle have kørt Top 10 - som var mit realistiske håb for ham. Nu blev løbet meget låst, desværre. Og det var først på de sidste tre stigninger, at der for alvor blev kørt aggressivt. Set i lyset af Fuglsangs gode, men ikke supergode form, synes jeg dog at dagens 12. plads er acceptabel, selvom man lige havde håbet på en Top 7-10 stykker. Men det er jo ikke fordi, det gør den store forskel i det lange løb, om han var blevet nr. 7-10 i dag i stedet for 12. Det vigtige var, at han fik vist en opadgående formkurve, som giver lidt håb for resten af hans sæson. Hvis han topper på det rette tidspunkt og nogle af hans konkurrenter går ned til den tid, så er en Top 5-10 ved OL absolut stadig realistisk. Måske også en medalje, hvis alt flasker sig - som dengang han vandt sølv ved OL.
De øvrige danskere var ikke specielt iøjnefaldende. Valgren skuffede klart og efterhånden tvivler man på, om han nogensinde vinder et stort cykelløb igen. Der skal snart til at ske noget. Det er ikke nok, at han vågner op én gang om året, når der er VM (der kører han jo altid superflot!). Jeg håber dog, at han stadig kan nå det. Han er trods alt ikke mere end 28-29, mener jeg. Jeg er måske lidt hård ved ham. Men tag ikke fejl. Jeg kan godt lide Valgren. Jeg tror bare, han er typen, der skal have et skub for at give 100%. Det er vel også det, som andre har prøvet på, når de har antydet at han er "overvægtig". At tirre lidt stolthed og trodsighed frem i ham.
Vingegaard gjorde det pænt, men så heller ikke mere, men da han var hjælperytter, var det måske også urealistisk at håbe på mere (selvom jeg havde et lille håb). Honoré ligeså. Kamp var vel en positiv overraskelse da han blev nr. 38-39 og faktisk vandt hovedfeltets spurt. Han har i øvrigt vist gode takter i foråret. Chris Juhl gjorde et fint stykke holdarbejde, som altid.
Vi måtte vente længe på det, men da vi så fik dramaet, blev det en fed finale og med en flot vinder i Pogacar, der - for mig lidt overraskende - slog Alaphilippe i spurten. Jeg er imponeret over Valverde´s 4. plads - efter at han blev nr. 3 i Fleche Wallone. Det er imponerende af en 40 årig (dopinghistorik eller ej).
Roglic var dagens skuffelse og endte lige efter Fuglsang. Måske var han alligevel lidt mør efter at have kørt superflot hidtil i sæsonen. Jeg havde troet på ham i dag.