Holmertz
Det ville være fint om producenterne helt droppede størrelses angivelser da de ikke giver mening.
Fokusere i stedet på Stack og Reach og udbred for guds skyld kendskabet til de to mål. Det er forhandlere og bikefittere der svigter deres kommunikations ansvar her.
Stand over height - det er her de personlige preferencer kommer ind, oldschool er en 'stor' ramme. Personligt er jeg til 'små' rammer fordi jeg kan lide det lavere tyngdepunkt, men da jeg er 185 så det bliver aldrig en 'lille' ramme.
I de helt små størrelser ER der reason i at gå efter en 'stor' da de små rammers geometri med meget få undtagelser er kompromitteret da det er svært at få plads til 700c hjul. De helt store størrelser kan også være tricky, men problemet er mindre da udvalget i forvejen er begrænset.
Jeg er 185 og har hverken for lange ben eller arme. Da jeg var ung kørte jeg klassiske 57-58cm og syntes at en 56'er var for lille. I dag vil jeg ikke længere op i strørrelse end 56cm med med skrånende overrør, da jeg købte min seneste cykel valgte jeg en 54cm med vandret overrør - den nye har en stack på 561 og reach på 392, den gamle 565 & 393 og jeg har henholdsvis 25mm og 20mm spacere under frempinden.
Huske også at dæk størrelse påvirker effektiv stand overheight, min gamle er til 25-28mm dæk og den nye 35-40mm.
Min pointe er: hvis man har en cykel i den helt rette størrelse er det en god ide at bruge dens stack/reach/standoverheight som reference mår man skal have ny.
https://www.bikegeocalc.com er iøvrigt et fantastisk værktøj. Plot den mest perfekte cykel du har ind med alt fra spacere, frempind og sadelposition og eksporter filen til senere brug. Så blever det nemt at finde en ny 'perfekt' cykel og få den indstillet med den rette mængde spacere, frempindslængde og sadelposition i forhold til krankboksen. Da jeg byggede min Midnight Special i sommer slap jeg for at lave så meget som en micro justering - Jeg havde endda lagt bremsegrebenes placering og styrets reach og vinkel ind.