Med mindre cyklen er mere end 4 år gammel, så er der ikke meget at smøre ud over kæden. Det man skal fokusere på er bevægelige dele i klik-pedaler, bremser, bagskifter og forskifter. Hertil plejer jeg at strinte lidt med en kædespray. Hvis den er med udvendige kabel-wirer, kan man give dem lidt fedt imellem 2 fingre.
Derudover har cyklen nogle lejer i styr, krank og hjul, der er monteret med fedt. Dem skal man normalt ikke pille ved. Kranken kan man kontrollere for slør. Slør i hjulene kan justeres med et sæt konus nøgler. Men på et tidspunkt køber man vel nye hjul. Det er ikke nemt, at indkøbe nye konusser til hjulene (mærke, model), hvis man finder ud af, at de rumler. Det er nemt at checke ved at holde hjulet med 2 hænders fingerspidser, og sætte det igang med at rotere.