Jeg har kun set to etaper indtil nu. De to bjergetaper/mest kuperede etaper. De andre etaper kunne jeg ikke lige hidse mig op til at se på. Men de to etaper, jeg har set, var til gengæld god underholdning. Flot forsøg af Chris Juhl forleden og en for ham fin 10. plads. Han kommer nok aldrig til at vinde en Grand Tour-etape. Der mangler han lige den sidste klasse. Men stadig thumbs up for et fint forsøg.
Jeg skal love for at vi har fået nogle tidlige svar. Desværre er et par af favoritterne allerede faldet fra, hvilket risikerer at gøre løbet mere forudsigeligt og mindre spændende end sidste år. Landa så stærk ud, men udgik så desværre. Dombrowski ligeså. Hindley havde jeg mange tvivl om og med rette. Han er der ikke helt i år. Var han dopet sidste år? Det er mystisk, at han var så stærk sidste år, når han hverken før eller siden har kørt bare nær så stærkt!
Som det nævnes, er Almeida og Masnada allerede ude af podiekampen. Meget tidligt. Evanepoel har overrasket mig positivt. Hans talent kender vi. Men han havde jo ikke kørt i et halvt år, så jeg havde ikke forventet, at han allerede var så trimmet og klar. Men han er jo også næsten en ALIEN
Bernal havde jeg meget tvivl om. Hans klasse kender vi, men han havde været meget bleg de seneste løb inden Giro´en, så jeg tænkte, at han nok ikke var i topform. Han ser dog ud til at være tæt på alligevel. Han snød mig. Måske har han bare bevidst taget let på forberedelsesløbene for at narre folk som mig he he
Carthy mener jeg stadig er et godt podiebud, men som det ser ud nu, er Bernal nok favoritten. Fordi han har vist, at han altså ER klar alligevel. Evanepoel´s holdbarhed i en Grand Tour er stadig usikker, så lad os se.
Synd med Landa især. Jeg tror seriøst, at han kunne have kørt på podiet. Bad Luck.
Set med danske øjne, giver det håb for Honoré, at Almeida og Masnada nu må være reducerede til luksushjælperyttere. Det bør give ham en anelse mere frihed. Spørgsmålet er så om formen er til at køre med om en etapesejr, når og hvis han får chancen.
Outsiders er typer som Yates, Vlasov, Bardet, Dan Martin, Buchmann måske endda en Formolo.
Opdateret bud på Top 5 pr. 13. maj 2021:
- Bernal
- Carthy
- Evanepoel
- Vlasov
- Yates