Uran kørte vildt i dagens enkeltstart i Schweiz. Måske er han ingen podiekandidat, men i hvert fald en Top 10-kandidat. Hvis han da er med og kører mere eller mindre for klassementet i Touren. Jeg havde glemt Uran i mit forrige indlæg.
Fuglsang fik igen igen bekræftet, at han er for dårlig på tidskørslerne til at køre topklassement i en GT. Så fornuftigt nok at gå efter etapesejre. Hans formfremgang i Schweiz Rundt giver da grobund for en vis optimisme før Touren.
Vingegaard kan på sigt også køre klassement i en GT. Men det bliver jo ikke i år. Han er jo hjælperytter og mangler nok også stabiliteten til at være klar til klassementskamp. Men han er så et lige så godt bud på en etapevinder som Fuglsang. Kragh kørte faktisk en fin bjergenkeltstart i dag og blev nr 9. Han har været ustabil i denne sæson, men rammer han dagen, kan han også sagtens tage endnu en etapesejr i Touren. Valgren har vist fremgang på det sidste. Han er bestemt også et godt bud på en etapesejr. Det skal nok blive fedt at følge Touren, fordi næsten på alle etaper er der jo potentielt mulighed for gode danske præstationer, da vi har en god blanding af bjergryttere, punchers, enkeltstartsspecialister og sprintere med.
Touren ser dog meget spændende ud i år - også fordi de fleste af de bedste danskere er med. Men selvfølgelig også fordi topstriden ser jævnbyrdig ud mellem de 3-4 største favoritter (Pogacar, Roglic, Carapaz og måske Porte - selvom sidstnævnte jo ikke har den bedste historik i GT´s). Måske er/var jeg lidt optimistisk med hensyn til Mikel Landa. Men hvor de fire første skiller sig ud, har jeg svært ved at pege på en nr. 5-6. Så tog jeg Landa, fordi nogen skulle jeg tage. Og han er sådan en typisk Top 5-7 rytter, der er rigtigt stærk, men som regel lige mangler det sidste til at køre på podiet.
Ja, Geraint Thomas kan også ende som en nr. 4-6 stykker. Bestemt. Han mangler dog lige den sidste topform for at køre på podiet, tror jeg. Men ok, der er et par uger endnu, så måske kan han endnu nå at ramme den absolutte topform.