Mit skab bugner af aflagte cykelbukser, som jeg kun har brugt et par gange. Hvert køb var med det håb, at jeg ville slippe af med sårene i skridtet, men intet hjalp, før jeg nåede frem til den teori, at det var puderne (som jo egentlig skulle FOREBYGGE siddesår) som forårsagede dem. Jeg gik så over til triatlontights i stedet, og det har gjort en stor forskel for mig. Ikke at jeg slet ikke får siddesår længere - min hud er generelt skrøbelig -, men problemet er noget mindre.
Faktisk ligner triatlonshorts jo bare de oprindelige cykelbukser, nemlig dem med skind, som også var meget tynde sammenlignet med de moderne ble-lignende koncepter. Jeg har stadig nogle Newline cykelshorts med vaskeskind liggende, mest fordi jeg ikke kan nænne at smide dem ud - de er fra 1990'erne.