Jo, nu handler tråden om Linjeløbet, men da der indtil videre ikke er andre VM-tråde, vil jeg alligevel gerne kommentere enkeltstarterne her.
Flot kørt af Asgreen. Bad luck at han lige manglede godt 2 sekunder for en medalje. Havde løbet været 5 km. længere, havde han nok nappet bronzen, da han kørte ind på Evenepoel på det sidste stykke. Men det er let at sige nu. Evenepoel kunne måske også have fundet et par sekunder mere. Uanset hvad, var det den bedste mesterskabs-enkeltstart i år efter syvendepladserne ved OL og EM (mener han blev nr. 7 begge gange). Men ruten passede ham også perfekt denne gang. Ganna og Van Aert var bare for gode. Flot sejr til Ganna. Nu passede ruten så også ham perfekt. Van Aert havde nok vundet på en mere kuperet rute.
Lidt tyndt af Bjerg med en 17. plads. Og så alligevel lidt hvad man kunne forvente, for det er jo ca. de placeringer, han har kørt hjem på det sidste, bortset fra en enkelt flot Top 10 i Touren. Som andre skriver, er det som om, at han fokuserer mere på at udvikle sig i andre retninger og derfor er hans enkeltstarter blevet nogle procent svagere - selvom de stadig er gode.
Fedt at Prijce-Peitersen endelig vandt efter et par uheld i store mesterskabsløb, bortset fra at han så også lige snuppede EM for nylig. Man kan dog sige, at U-23 er lidt specielt, dersom de allerbedste i aldersklassen ikke er med. Evenepoel f.eks. Men også flot at være bedst af de næstbedste. Er han i øvrigt af hollandsk afstamning? Prijce-Peitersen lyder lidt hollandsk...
Igen et lidt la la løb af Norsgaard. Hun har skuffet lidt ved mesterskaberne i år, synes jeg. 17. plads ved OL, 10. plads ved EM og nu en 12. plads ved VM. Hun havde et forrygende forår, så måske har hun bare brændt krudtet af tidligt i år...