kafka Du har da ret i, at der også er held og tilfældigheder med i store langstrækte etapeløb, fordi ét uheld kan jo ødelægge det i et så langt løb. Men min sammenligning gjaldt nu primært endagsløb, der mener jeg at Paris-Roubaix er langt mere chance- og heldbaseret end de andre endagsløb.
Derudover er der jo mange etaper i lange etapeløb, som gør, at selv hvis en rytter udgår på 16. etape, så kan han stadig have vundet en etape inden da eller gjort sig fordelagtigt bemærket på anden vis - og derfor er hele hans løb ikke nødvendigvis ødelagt, hvis han udgår. Hvorimod hvis man udgår i et endagsløb, så står intet tilbage.
Det er meget farligt at bygge en hel sæson op omkring Paris-Roubaix. Vi har hørt at Mads P. og Asgreen har haft løbet som sæsonmål eller i hvert fald ét af dem. Vi så jo så, at begge fik løbet ødelagt af uheld. Derfor er det et løb, som jeg mener, det er meget risikabelt at satse for ensidigt på.
Asgreen kunne have fået en supersæson, nu blev det i stedet en flot sæson, men hvor hans store resultater blev opnået i løbet af få uger i foråret. Siden da har han ikke rigtigt vundet noget. Mads P. havde også et fint forår, indtil han blev ramt af uheld. Siden da har han heller intet vundet, bortset fra etapesejre i Danmark Rundt og i Norge. Flot nok, men han havde vel også større ambitioner...