Holmertz Man kan vel sige, at det, der i andre sammenhænge vil blive betegnet som hasarderet kørsel, er et konkurrenceparameter i profcykling. Dvs. jo mere hasarderet du kører, desto større er dine chancer for at præstere godt, men til gengæld er det også med øget risiko. Det er derfor, at man ikke uden videre bare kan sige, at uheld "er synd" for rytterne, for tit er der tale om et sats (selvom de muligvis ikke selv opfatter det sådan i situationen).
Som ryttere selv har udtalt, så kan man godt nogle gange foretage sig noget, som man ved medfører øget risiko for, at andre får problemer eller styrter. Jeg kan ikke huske præcis, hvilken dansk rytter der sagde det, men man kan godt som rytter sidde og fryde sig en smule, når man hører lyden af styrt bag sig.
I situationen i Arenbergskoven har Van der Poel ikke den store interesse i at advare de andre bagved eller på anden vis afværge kollisionen - han vil bare gerne selv klare sig forbi Rowe. I et motionsløb er det derimod kutyme at advare mod farer, hvis man sidder forrest i en gruppe. Nogle gange advares der endda for meget - efter min smag -, fx når der står en rytter helt ude i grøften for at tage sig af en defekt.