Gask Gearvidden med 1 klinge er lige så stor som med 2 klinger. Det er tætheden midt på kassetten du mister lidt af. Men off-road cykling er bare markant anderledes end landevej, med langt større og flere skift i fart osv, så da jeg selv kørte med to klinger (46/36) måtte jeg ofte skifte to-tre gear på en gang for at ramme det rigtige. Det slipper man langt hen ad vejen med 1x. På landevej bevæger man sig rigtigt meget omkring et relativt snævert udvalg af gear midt på kassetten, hvorfor tætheden er vigtig. Det er som sagt ikke tilfældet off-road (måske medmindre man kører løb i den skarpe ende af feltet).
Og som du selv skriver, så bruger du næsten kun din 50-klinge når du kører gravel. Hvis du nu skiftede den til en 44- eller 46-tands og en kassette med marginalt større spredning, så ville du jo aldrig bruge din lille klinge. Så du kører næsten de facto med et 1-klinge setup i dag...
At 1x setups så ofte er dyrere kan vi hurtigt blive enige om er latterligt. Det gælder også på MTB, hvor 1x giver endnu mere mening end på gravel (man kan vel ikke finde nogen på almindeligt motionistniveau eller bedre, som foretrækker to klinger).
Mit indtryk er i øvrigt, at dem der har stor modstand mod de nye teknologiske udviklinger (1x, tubeless, skivebremser) lidt for ofte ikke selv har tilbragt særligt meget tid med/på de nævnte setups, men udtaler sig lidt ud fra en rygmarvsreaktion eller noget de har læst et eller andet sted på nettet. Jeg var i øvrigt selv noget forbeholden over for 1x på MTB da det kom frem, men tog mig ikke mange ture at blive overbevist da jeg selv tog springet.