Med fare for at hijacke min egen tråd, hvis det overhovedet er muligt, så har jeg besluttet at gå i ny-retningen. Sad og så på annoncer i prislejet omkring 8-9000 kr., men da jeg faldt over Canyons Endurace 7 RB til 10.299, så var jeg egentlig ret solgt. Der er godt nok noget leveringstid, men sådan er det. I det mindste har jeg så helt styr på hvilke dele, som sidder på cyklen. (https://www.canyon.com/da-dk/road-bikes/endurance-bikes/endurace/al/endurace-7-rb/2731.html?dwvar_2731_pv_rahmenfarbe=BK%2FBK)
Men, stelstørrelsen forvirrer mig stadig lidt. Indtaster jeg 192/88 i Canyons beregner, så foreslås en XL. Indtaster jeg derimod 191/88, så kommer en besked op om, at jeg kan bruge både L og XL, men at jeg bør vælge ud fra min personlige præference... som jeg ikke har endnu.. "Vælg en større størrelse for mere stabilitet, vælg en mindre størrelse for mere adræthed.", står der på siden.
Umiddelbart hælder jeg til en L ud fra tanken om, at hvis jeg er lige på grænsen, så er den mindre størrelse måske klogere? Derudover foregår min daglige pendling i byen, hvor adræthed måske er bedre end stabilitet?
Hvis jeg har forstået det rigtigt, så gør Canyon sig ikke i separat frempind, så eventuelt udskiftning ville være af hele styret.