Der var da godt nok mange mærkværdige prioriteringer på den brostensetape. Det var til tider frustrerende, men omvendt er det vel også fint med et så hektisk løb, at rytterne taber hovedet. Kontrolleret cykelløb er jo ikke særligt underholdende.
Mads Pedersens angreb var sært, men intet i sammenligning med EF Educations tåbeligheder. Bettiol hårde forcering på en af pavéerne var mere end åndssvag, og at Powless sætter sin holdkammerat i et udbrud med få kilometer til mål, er også helt i skoven.
Selvfølgelig ville det have været fint, hvis EF havde sikret sig en gul trøje på dagen, men hvis de har ambitioner med Powless længere frem i løbet, er det temmelig risikabelt at have ham siddende i et udbrud det meste af etapen blot for at tjene nogle sekunder. I sidste ende fik de meget lidt ud af anstrengelserne, og i modsætning til visse andre hold kan de ikke sige, at de var ofre for uheld, men snarere for egne dårlige beslutninger.
Men etapen i sig selv var meget underholdende. Rart at få rystet posen efter søvndyssende danske Touretaper, hvor den gode publikumsstemning var højdepunktet.