brasch
Det bliver spændende at se Vingegaard og Roglic på de sidste bjergetaper i Dauphine.
Roglic har virket noget under sit normale niveau hele forårssæsonen og det mønster synes jeg indtil videre har gentaget sig i Dauphine. Spørgsmålet er om det er resultatet af en langsommere formopbygning for at kunne toppe i 3. uge i touren eller om det er andre ting der spiller ind? Der var f.eks. lidt små-skavanker på et tidspunkt.
Vingegaard synes jeg er på minimum samme niveau eller bedre end sidste år (han har i hvert fald hentet en del flere UCI point), men har måske været knap så iøjnefaldende. Han har så også f.eks. kørt Tirreno Adriatico i stedet for Coppi e Bartali som han dominerede fuldstændig i 2021. Så jeg synes han har taget et skridt op. Spørgsmålet er dog om hans enkeltstart har rykket sig?
Hvis han skal på podiet i touren igen i år, så skal han uanset hvad løfte niveauet en ordentlig nøk til touren (som han også gjorde sidste år) mens Roglic skal bekræfte de bekymringer der kan være om ham.
Generelt synes jeg Jumbo Vismas taktik, mål og kommunikation er uklar. Van Aert kører efter grøn trøje, Roglic efter gul og Vingegard angiveligt co-kaptajn. Det virker som man ikke tror på plan A og derfor forsøger sig med en plan B og C på samme tid. I Dauphine har vi allerede set eksempel hvor Roglic accelererer og Vingegaard så til gengæld må trække Van Aert tilbage. Jeg synes ikke det hold virker helt afstemt.
Svært ikke stadig at se Pogacar som den helt store tour-favorit. Ellers skal det vise sig at Roglic har timet formen helt perfekt. Men det er jeg nok noget i tvivl om...
Jeg tvivl stærkt på at nogle af INEOS rytterne bejler til førstepladsen. Geraint Thomas virker temmelig langt fra 2018 formen og er efterhånden blev 36 år. Adam Yates har jeg bare svært ved at se har niveauet til at vinde touren.
Men der må være plads til minimum én outsider der tager en podieplacering i år.