kafka Han har jo ladet sig citere for at han vil huskes for at være en god far, og det klip har tv-2 gentaget ad nauseam. Så ligger det jo lige for at se på om det bare er noget han siger for at score billige point, eller om han nu også efterlever det. At han har scoret mange point på det er indiskutabelt, ellers var der ikke kommet mange tusinde mennesker, der ikke interesserer sig en døjt for cykelløb, på Rådhuspladsen. Han er hele nationens kæledægge og med konen og familien som en drøm for kulørte blade, men følger det deraf, at datteren også skal være det?
Der igangsattes et nationalhysteri i samme øjeblik Vingegaard fik våde øjne i Tivolipræsentationen, og det har dårlig lagt sig siden. Det er Vingegaard, helt uforvarende og antageligt også uvidende om eftersom han ikke har læst medier i flere uger, blevet hovedperson i, og det er så et nyt "felt" han skal lære at begå sig i, og det er ikke det letteste og sikkert ikke noget han nogensinde har været forberedt på. Om Jumbo Visma skulle have assignet ham en medierådgiver? Jeg tror det, men det er vel næppe tradition for det i cykelsporten herhjemme. Armstrong havde et kæmpecirkus omkring sig, men det ville også virke udansk.
Jeg skriver jo, at der Off-Topic, så du er jo ikke forpligtet til at læse, endsige mene noget, kafka, men du kan jo alligevel ikke lade vær.