Jeg genoptager lige denne tråd, selvom den er næsten et år gammel.
Evenepoel er i dag blevet smidt ud af Giro´en på grund af en positiv rutinemæssig Covid-19-test.
Men man må spørge sig selv, hvor syg han kan være, når han i dag var i stand til at vinde enkeltstarten. Er det ikke lidt absurd, at han bliver smidt ud som en smittebefængt åh, så farlig smittebærer, når han stadig er i stand til at slå alle på enkeltstarten? Og har han overhovedet symptomer?
Covid-19 er ikke længere en pandemi og er ej heller samfundskritisk længere. Nu kunne det måske give lidt mening, hvis man forhindrede en Coronabærer at gå ind på et hospital eller på et plejehjem, hvor der er mange svagelige og ældre. Men et Giro-felt består af supertrænede og raske unge mænd. Så er vi ikke ude på overdrevet, når vi også blandt disse raske unge atleter skal behandle Covid-19 som om, at det var en mega farlig og dødelig sygdom, når ingen Giro-ryttere vel er i risiko for at dø endsige blive alvorligt syg af Covid-19?
Desuden er alle rytterne jo vaccinerede, for det skal de vist være (eller SKULLE på et tidspunkt...) Det gør det bare endnu mere tåbeligt at diskvalificere Evenepoel. For de lokkede folk til at tage vaccinen netop fordi, så kunne de få lov at leve normalt. Men det får de så ikke lov til alligevel. De skal stadig testes i tide og utide, selvom de er vaccinerede. Det giver for mig ingen mening og slet ikke, når pandemien officielt er blevet afblæst af WHO. Hermed har myndighederne lokket folk til at tage vaccinen under falske forudsætninger ("I kan få lov at vende tilbage til normalen, hvis I tager vaccinen"...men bagefter skal de så alligevel testes konstant, selv efter de HAR taget den).
Det undrer mig også, at stort set ingen ryttere siger fra overfor dette cirkus? Er det fordi, de faktisk er enige? Vingegaard har jeg jo hørt, at han også er bange for Covid-19. Måske ikke sygdommen i sig selv, men fordi han er skrækslagen for at få Corona og blive disket. Og det kan man jo forstå, så længe kravene er så skarpe. Så jeg vil tro, at en mand som Vingeaard sikkert er enig i, at Evenepoel skulle smides ud. Fair nok, så har han en grund til ikke at sige fra. Men der må da være nogle ryttere, der som mig synes, at nu er det ved at være nok med alt det ensidige fokus på Covid-19?!