Jeg har i nu flere år døjet med irritation og ømhed i quadricepssenen lige over knæet selv efter kortere cykelture. Problemet afholder mig fra at komme ordentligt i gang med at cykle, fordi det kommer ved selv ganske let belastning og efter korte ture.
Jeg har selv forsøgt at komme problemet til livs ved basal bikefitting ud fra guides, og ved at nørde og eksperimentere med skoindlæg, klampeplacering, kiler og forøgelse af Q factor, men jeg kommer ikke rigtigt problemet til livs, og har derfor nu besluttet at betale for et Bikefit.
Jeg søger derfor en bikefitter, som virkelig kan sit kram ift. knæskader/fodproblemer og hvor et bikefit bl.a. indeholder justering af klamper, evt. anvendelse af kiler og indlæg, ændring af q factor mm.
Jeg har “hul knækfod”, dvs. høj svang OG overpronation, og det er ikke utænkeligt, at mit knæproblem ved cykling har rod heri, så derfor søger jeg en, som virkelig kan sit kram ift. at nørde indstilling af fod og knæ, herunder tracking af hofte, knæ og fod i det vertikale plan. Da jeg desuden har relativt brede hofter, er det også vigtigt, at det er en bikefitter, som arbejder med q factor, og som, om nødvendigt, kan forøge denne som en del af fittet.
Jeg bor i København, men er villig til at køre til hele landet for det helt rigtige Bikefit. Har hørt om Thomas Bundgaard fra Velofit i Aarhus, som er osteopat og har mange års erfaring med Bikefit, og det lyder jo umiddelbart tillokkende, men jeg ved ikke, hvordan han arbejder.
Er der nogen, som kan anbefale en bikefitter?
På forhånd tak.
Dbh. Jeppe