Gobbo I dag synes jeg at noget af charmen og spontaniteten, det uventede, er gået væk, fordi rytterne nærmest er fjernstyrede som robotter.
Jeg synes at jeg de sidste år har set noget af det mest spændende og medrivende cykling jeg kan huske - med radioer. Jeg kan huske VM-løb uden radioer der har været dødkedelige - og jeg kan huske det modsatte. Jeg kan ikke rigtig se en korrelation (eller kausation) hvor løb med radioer er kedelige og løb uden radioer er spændende.
Til gengæld synes jeg at det er håbløst at en gruppe ikke aner om de sprinter om VM-medaljer eller om en 20. plads. Det mest absurde cykelløb jeg mindes var Anna Kiesenhofers sejr ved OL hvor Van Vleuten og forfølgerne pga. manglende radio (og måske manglende kommunikation på det hollandske hold - bevares) ikke var klar over at hun lå i front.
Jeg synes nærmest det er at gøre nar af atleterne der ofrer så meget for at præstere på dagen når de reelt ikke aner hvor de ligger placeret.
Gobbo Jeg læste argumentet med, at det også handler om rytternes sikkerhed - så de f.eks. over radioen kan blive advaret om mulige farer forude. Men jeg tænker igen, at rytterne må se sig for og prøve at køre efter forholdene. Og uanset hvad, kan der altid være en sten eller ujævnhed på vejen, som ingen har opdaget eller lagt mærke til.
Jeg tror ikke at behovet for radiokommunikationen går meget på sten og ujævnheder.
Af hensyn til rytternes sikkerhed, så synes jeg det er vigtigt at man kan kommunikere sikkerhedsmæssig information til dem. De mere ekstreme eksempler på sikkerhedshændelser vi har set er da Flamme Rouge portalen faldt sammen, mållinien der blev fremrykket fordi en bus sad fast i målporten, etape der bliver afkortet pga. ekstremt vejr, demonstranter på vejen osv.
Et felt der kommer jagende med 60 km/t+ meget dårlige forudsætninger for at undgå styrt medmindre de får kommunikation i passende tid. Jeg tror ikke rigtig på "kør efter forholdende" når den slags hændelser indtræder.
Jeg synes i forvejen at cykling er en lige lovlig farlig sport for de udøvende.