Ja, "Danskebjerge" har nok lidt ret i, at herrecykling efterhånden minder en del om kvindecykling i den forstand, at der i visse af de store løb mangler lidt spænding. Igen i dag kører Pogacar solo laaaaaangt fra mål og der er overhovedet ikke spænding om sejren. Og så havde vi et felt, der var monsterlangt efter udbryderne, så der reelt heller ikke var så meget spænding om de sekundære placeringer. Det var klart de sidste 10-15 km, at Healy ville blive nr. 2 og Pidcock nok nr. 3. Og DOG, så var det lige ved at Kron og Lutsenko fik hentet Pidcock til sidst. Gik han sukkerkold? Han gik i hvert fald meget ned til sidst!
Det positive var tre danskere i Top 10. Igen superflot af danskerne. Men igen manglede vi også det sidste for, at de danske ryttere kunne kæmpe med om sejren. En 4. plads til Kron var dog en stor opmuntring efter, at han gik helt kold i onsdags i Brabantse Pijl. Jeg var lidt ude efter ham i onsdags fordi han ikke rigtigt har leveret de helt store resultater siden 2021, selvom han tit har været tæt ved. Men dagens 4. plads er absolut godkendt. Selvom han selvfølgelig, kan man sige, igen lige manglede en smule. Men det var jo faktisk ret tæt på, at han snyder Pidcock til sidst og kommer på podiet. Jeg syntes, at han på et tidspunkt lod Lutsenko tage alt for mange føringer. Måske havde Kron ikke mere i sig? Men havde han hjulpet Lutsenko lidt mere med at føre, gad vide om de så havde hentet Pidock?! Omvendt kan det selvfølgelig være, at Lutsenko var kørt fra Kron, hvis danskeren havde ført lige så meget som Lutsenko...
Også flot af Kamp at blive nr. 9 efter sidste års 5. plads i samme løb. Han virker skarp for tiden efter først en sejr i et mindre etapeløb i Frankrig og dernæst en 6. plads i onsdags i Brabantse Pijl. Jeg synes, at Kamp længe har haft et stort potentiale, men at der nogle gange har været lidt længe mellem hans resultater. Men jeg skal da love for, at han har vist dem her de sidste par uge. Sidste år havde han egentlig også en godkendt sæson med et DM-guld, en 5. plads i Amstel og en tredjeplads i en semiklassiker, hvis navn jeg lige på stående fod har glemt. Men ingen tvivl om, at Kamp på sine gode dage har meget høj klasse. Det viste han også i dag, hvor han så stærk ud på bakkerne. Jeg har i øvrigt tænkt på, at jeg synes, at han typemæssigt minder en del om Mads P. Ikke helt så superstærk, men stadig med høj klasse. Det har lidt af de samme kvaliteter, men Mads P. er bare mere stabil på et højere niveau.
Skjelmose nr. 8. Han viste igen sit høje potentiale. Men manglede også lige det allersidste. Men han er ung, så det skal nok komme. Jeg har dog lagt mærke til, at han ofte starter spurterne for langt tilbage. Igen i dag ligger han nærmest som sidste mand, da han starter spurten. Det gør, at der jo er ret langt op, hvis han vil vinde spurten i sin gruppe...
Honoré udgik. Søren Kragh lagde jeg slet ikke mærke til. Men jeg læser dog lige, at han kom i mål som nr. 40, så okay, han gennemførte da. Man skal altid anerkende, når en rytter trods alt kører i mål selv på sine mindre gode dage. Men de to bekræftede hermed, at de ikke helt var på toppen, som man kunne have frygtet. Chris Juul var i udbrud, men han er og bliver bare for tung på bakkerne. Han vinder meget få cykelløb, fordi han lige mangler nogle spidskompetencer til at kunne vinde løb. Men han er en god allrounder og hjælperytter. Men han er hverken en af de hurtigste eller en af de mest klatrestærke. Derfor har han reelt kun én chance for at vinde løb. Nemlig at gå i udbrud og så køre solo...men det mangler han måske også antrittet til...