Fik set udsendelserne om Bastian Emil og Brian Holm på tur i Flandern. Selvom det bestemt ikke var stor TV-kunst, så var det dog underholdende. Disse egenproduktioner, mere studiedækning, flere værter, Radio tour m.v. peger altsammen på at Discovery+ kaster rigtig mange penge i at dække cykelsporten i øjeblikket.
Det kan virkelig mærkes på produktet. Efter en start med mange tekniske problemer, så er jeg efterhånden blevet en særdeles tilfreds kunde.
Jeg tror i øvrigt at TV2 får styrket holdet igennem en større omlægning. Thomas Kristensen stopper og de får Søren Reedtz ind som vært.
https://www.bt.dk/tour-de-france/thomas-kristensen-stopper-som-tour-de-france-vaert-her-er-afloeseren
Dertil har de Emil Vinjebo og Christian Moberg der på skift kommenterer og er i studiet. Når jeg har hørt dem, så synes jeg de to gør det godt. Kasper Højstrup synes jeg har været rigtig god til at kommentere cykelcross World Cup, så han kunne måske være god i en mere fremtrædende rolle. Der er også talent i Sanne Jacobsen.
Som jeg forstår det, så var 2022 efter eget valg sidste år for Henrik Juul Hansen i studiet. Det var nok meget godt at han selv traf det valg.
Så jeg synes egentlig der sker meget fornuftigt på TV2 i forhold til cykeldækningen.
Grundstammen vil stadig værre Rolf og Ritter. Det er her skoen trykker for mig. Som minimum synes jeg at både de to og konceptet rundt om er stagneret.
Det bliver Discovery+ for mig fremover. Jeg må overveje om jeg overhovedet ser så meget TV2 at det giver mening for mig at have Play (har ikke kabelpakke).