Larz Som du selv har påpeget tidligere havde Soudal kun skrevet kontrakt med et halvt hold (ca 14) og Visma mister også nogle ryttere hver sæson, så mon ikke de får det til at hænge sammen, hvis historien ellers passer. Nogle talenter skal måske vente en sæson ekstra inden de kommer i de voksnes rækker.
Det sportslige perspektiv er selvfølgelig, at så skal Evanepoel og Vingegaard m.fl. køre på samme hold. Jonas virker som en omstillingsparat person, så han skal nok tage godt imod Remco, men jeg tænker, at det er belgieren, der skal rette mest ind. Han kommer ikke til at køre for klassementet i tdf i 2024, da der kan være helt op til tre kaptajner foran ham. Så skal han vel snarere være holdets modsvar til Pogacars hidsige ryk, men ikke med beføjelser til at køre egne chancer. Den fejl begår de ikke to gange...
Kører han efter etapesejre skal han komme overens med van Aert, men de har ikke nogen god historie sammen. Tilsvarende hvis de stiller op i de samme klassikere.
Py-ha...der er ingen garanti for at det ender godt, omvendt så kan man måske se endnu flere "1,2,3 Visma Soudal podier", hvilket heller ikke er godt for cykelsporten i almindelighed.