Nu er jeg jo egentlig glad for sådan som cykelkalenderen ligger og har gjort det i det meste af min levetid, men jeg synes alligevel det her har interessante perspektiver. Altså, fra San Remo til slutningen af April er jo rent guld, og så kommer der Giro, forfulgt af Tour, Vuelta og VM. Det passer mig rigtig godt og jeg kunne sagtens leve med det resten af mine dage uden at klage.
Når det så er sagt, er jeg alligevel enig i, at pandemien gav nogle nye perspektiver. Selv om det ville smerte mig at skulle vente til Oktober for at se Paris-Roubaix tænker jeg at årstiden vil passe bedre fordi det giver en større sandsynlighed for regn. Og når det kommer til Vueltaen synes jeg faktisk at Oktober passer rigtig fint til at køre løb i Spanien. Det kunne være en passende GT efter VM.